Principper
Med en række principielle krav til din hjemmesideløsning skaber Køster Andersen et solidt udgangspunkt for dit firma, når du skal vælge løsning og leverandører.
En hjemmeside kan give mange muligheder som et markedsføringsværktøj. For et firma er det blot helt essentielt at huske, at der skal tilføres menneskelige ressourcer, for at hjemmesiden skal blive en succes og et aktiv for firmaet.
Derfor skal et firma udvælge præcis de muligheder, der passer bedst både til firmaets forretningsmæssige behov og til de personalemæssige forudsætninger.
I mere end 10 år har vi oplevet mange eksempler på, at firmaer ikke har fået den bedst mulige løsning for deres investering. Den situation hjælper vi firmaer til at undgå.
Vores rådgivning tager udgangspunkt i et antal grundlæggende principielle krav til en hjemmesideløsning. Vi skaber dermed et solidt og overskueligt udgangspunkt for dit firma, når du skal undersøge markedet for at vælge løsning og leverandører.
For eksempel er et af principperne, at man som kunde altid skal stræbe efter den mindst mulige løsning. Et andet princip er, at man skal kende sine behov og styre stringent efter den løsning, der præcist dækker dem.
Principperne hjælper dig med at sætte fokus på, at der i forhold til en hjemmeside er mange parametre, som er afgørende for, at dit firma får succes med hjemmesiden. Det betyder, at budgettet til hjemmesiden, skal bruges på andet end selve etableringen af hjemmesiden. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden overvejer alle forhold og parametre, når du skal beslutte dig for udformningen af din hjemmeside.
Vil du vide mere om principperne, så send venligst en e-mail eller ring.