Hjemmesiden skal have et design, der visuelt formidler de budskaber, som du vil kommunikere ud til din målgruppe.
Din hjemmeside skal tillige opsættes i et hjemmesidesystem, der giver dig mulighed for at skabe størst mulig og hurtig tilgængelighed til den viden, du vil kommunikere ud til dine nuværende og potentielle kunder med indhold som tekster, billeder og andre visuelle virkemidler.

Det er din viden om dit firma, dine ydelser og dine kunder, som er det helt essentielle indhold på hjemmesiden. Uden den viden har din hjemmeside ingen værdi for dig og dit firma.
Din viden har heller ingen værdi for dine kunder, hvis din hjemmeside på en eller endda flere måder gør det vanskeligt for kunderne at finde og tilgå hjemmesiden.
Det betyder, at du skal vælge hjemmesidesystem og hjemmesidedesign med omhu.
I den forbindelse skal du være opmærksom på, at et hjemmesidesystem ofte bliver benævnt som CMS eller CMS system. CMS står for Content Management System.
Et hjemmesidedesign bliver ofte benævnt som et designtema, design eller tema.
Når du skal have en ny hjemmeside eller et nyt system til en eksisterende hjemmeside, så er der sandsynligvis større risiko for at vælge forkert end mulighed for at vælge korrekt. Især hvis din viden om hjemmesidesystemer er begrænset. For der er mange firmaer, der oversælger sine produkter, hvilket medfører, at kunderne ofte kommer til at betale alt for meget for en hjemmeside. Og ofte får kunderne meget mindre, end de er blevet lovet.
Ønsker du at bruge mig som rådgiver til køb af en hjemmeside eller alternativt købe den direkte af mig, så vil jeg som det første sætte dig ind i, hvordan en hjemmeside virker, og derefter forklare dig, hvad du har behov for.
Vælg en hjemmeside der fokuserer på indhold
Du kan herunder læse mere om at vælge den rette hjemmeside.
Du kan også kontakte mig nu og få en større indsigt om valg af hjemmeside.
Mobil: 5239 8486
Mail: mikael@koesterandersen.dk
Jeg har den holdning, at du som udgangspunkt skal vælge den mindst mulige hjemmesideløsning frem for den størst mulige. Det har den årsag, at det er lettere at overskue en lille hjemmeside, hvilket også gør det nemmere dels at holde hjemmesiden opdateret og dels at tilføre nyt indhold. Derudover er det som regel også nemmere at udvide hjemmesideløsningen end at gøre det modsatte. På den måde kan din hjemmeside vokse i takt med, at du eventuelt for behov for flere muligheder med digitale markedsføring.
Markedet for salg af hjemmesider er en jungle, og hvis det er et område, der er helt uinteressant for dig, så undrer du dig muligvis, når jeg nu hævder, at det bedste hjemmesidesystem er ganske gratis.
Og det er endda sådan, at du får dette hjemmesidesystem til ejendom, hvilket har den ekstremt store betydning, at du får hånd om dine data. Alt det, som din hjemmeside indeholder af kode og indhold, får du den fulde råderet over, og du kan til enhver tid hente alle data ind på din egen computer på få minutter alt efter hvor mange data, der er tale om.
Det eliminerer risikoen for, at du mister dine data – altså din hjemmeside og alt dens indhold – hvis det hostingfirma, hvor din hjemmeside er placeret, går konkurs eller på anden måde agerer således, at det er umuligt for dig at få overleveret din hjemmeside og al dens indhold.
Dette hjemmesidesystem hedder WordPress, og det bliver udviklet og vedligeholdt af en stor gruppe frivillige udviklere fra hele verden. Der er mange mennesker, der på forskellig vis bidrager med løsning af forskellige opgaver til hjemmesidesystemet. Jeg selv bidrager med andre oversættere med oversættelser fra engelsk til dansk.
Hjemmesidesystemet WordPress bliver p.t. anvendt på mere end 30% af alverdens hjemmesider.
Der findes også hjemmesidesystemer, som koster penge, og nogle af disse systemer kan i visse tilfælde være et bedre valg end WordPress.
Den helt grundlæggende forskel på hjemmesidesystemet WordPress og andre systemer er følgende. De hjemmesidesystemer, der koster penge, tager en stor del af det digitale markedføringsbudget til selve systemet og efterlader en meget lille del til udvikling af det indhold, der har til hensigt at kommunikere firmaets budskaber ud til sine kunder.
Med hjemmesidesystemet WordPress er det lige omvendt. Her får du meget system – der endda er ekstremt solidt, funktionelt og hurtigt – for en lille del af budgettet til den digitale markedsføring, hvilket til gengæld efterlader en stor del til udarbejdelsen af det indhold, som skal være på din hjemmeside. Og det er altså indholdet, der kommunikerer dine budskaber og ydelser ud til dine kunder, og dermed skaber grundlag for din indtjening.
Ovenstående er kun en lille del af fortællingen om markedet for hjemmesider, og jeg informerer dig gerne om mere, hvis du har spørgsmål til, hvordan du kan få den bedst mulige hjemmeside i forhold til den investering, du umiddelbart budgetterer med.