Indhold til hele din webløsning bør udformes inden for en ramme og struktur, der sikrer en konsekvent kommunikativ form, så dit firmas budskaber er genkendelige for målgruppen.
Rammen og strukturen skal beskrives med henblik på at enhver person, der udarbejder indhold til webløsningen, sørger for at udforme indholdet i overensstemmelse med de beslutninger, der gælder for kommunikationen til og med målgruppen.
Rammen skal omfatte alle de online medier, som du bruger i din digitale markedsføring.
De mest essentielle faktorer til at skabe en hensigtsmæssig ramme og struktur er følgende:
- Sprogpolitik
- Retorik i form af tekster og billeder
- Omfang af information
- Søgemaskineoptimering (SEO)
- Farvers betydning
Beskrivelse af løsningsmuligheder vedrørende definition af indhold til webløsningen.
Der kan være mange andre faktorer at tage stilling til i forhold budskaber end de fem ovenstående. Det vil dog typisk være sådan, at sprog, tekster, billeder og farver har stor betydning for, hvordan budskaber modtages af nuværende og potentielle kunder i din målgruppe.
De personer, der udgør den målgruppe, som dit firma henvender sig til, vil som regel have nogle fællestræk, der kan bruges til at tage beslutninger om, hvordan budskaberne skal udformes og formidles, så de rammer så mange mulige kunder så præcist som muligt.
Sprogpolitik
Sprogpolitikken er en ramme, der definerer, hvordan sproget skal være, så alle medarbejdere altid formulerer især de skriftlige tekster på den samme måde.
En sprogpolitik handler altså ikke om, hvilket budskab en tekst skal indeholde, men derimod om, hvordan teksten skal sammensættes med hvilke ord.
Eksempelvist om sproget skal være primært aktivt eller primært passivt, og om tiltaleformen skal være personlig. Om der skal bruges korte overskuelige sætninger, eller lange sætninger med en høj sværhedsgrad. Om tegnsætning er vigtig eller ej.
Sprogpolitikken kan have mange eller få regler; det vigtigste er faktisk, at du tager stilling til, hvordan sproget skal udformes, og gør det konsekvent på samme måde i alle dine tekster. En løsning på dit firmas sprogpolitik kan jeg lave alene eller i samarbejde med dig.
Retorik i form af tekster og billeder
Retorik handler kort fortalt om kommunikation, der skal overbevise andre. Retorik er dermed på mange måder den vigtigste parameter i din webløsning og dermed i din digitale markedsføring.
Da retorik handler om at sætte nogle regler op for sin kommunikation, så hænger sprogpolitik og retorik tæt sammen. Retorikken i en digital markedsføringsstrategi indbefatter alle typer af kommunikationsmidler, hvoraf billeder har en stor betydning, da de visuelt kan understøtte den den skriftlige kommunikation.
Det vil med andre ord sige, at i forbindelse med udformning af sprogpolitiken vil det være hensigtsmæssigt også at opstille reglerne for den retoriske kommunikation.
Omfang af information
Omfanget af budskaberne i den digitale markedsføring tager udgangspunkt i dit firmas positioneringsstrategi, da denne strategi definerer på hvilken måde, dit firma skal positionere sig i forhold til firmaets målgruppe.
Det er med andre ord de potentielle kunder i din målgruppe, der med deres ønsker og behov danner det grundlag, der skal bruges for at kunne beslutte, hvor meget information der skal kommunikeres ud til målgruppen. Det samme grundlag kan bruges til at finde frem til, hvordan og hvor meget dit firma skal kommunikere med målgruppen.
I jo større grad jeg udarbejder ovenstående løsninger vedrørende budskaber i et samarbejde med dig, jo bedre vil du kunne implementere arbejdet med budskaberne i dit firmas organisation.
Søgemaskineoptimering (SEO)
Søgemaskineoptimeringen af dit firmas hjemmeside og firmaets budskaber er to sider af samme sag, og det er vigtigt at opnå en vekselvirkende positiv effekt af de to faktorer.
Det kræver et indgående kendskab til din målgruppe at få skabt synergi mellem budskaber og søgemaskineoptimering. Jo mere information dit firma kan få om målgruppen, jo større er sandsynligheden for, at dit firma kan udarbejde en succesfuld strategi for den søgemaskineoptimering, der skal gøre dit firmas webløsning optimalt synlig for din målgruppe.
Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt, at arbejde med marketing, og som minimum udarbejde en SWOT-analyse, foretage en segmentering og en udvælgelse af målgruppe. Denne marketingopgave bør nemlig resultere i en faktaunderstøttet definition af målgruppens ønsker og behov samt en datasamling af søgeord og søgefraser, som målgruppens personer bruger online, når de leder efter ydelser og varer, der kan dække deres ønsker og behov.
Kendskab til målgruppens måde at søge efter ydelser og varer, som dit firma tilbyder, har netop også stor betydning for den måde, hvorpå du sammensætter og forfatter dit firmas budskaber.
Jeg kan alene eller i samarbejde med dig finde frem til de fakta, der gælder for din målgruppes ønsker og behov samt finde frem til de søgeord og søgefraser, som målgruppen generelt bruger til at lede efter ydelser, der kan dække deres behov.
Farvers betydning
Farver kan i mange tilfælde have en afgørende betydning for, hvordan den retoriske kommunikation bliver modtaget. Stort set alle farver opfattes af mennnesker som signaler, der har bestemte betydninger. Det kan derfor godt betale sig, at finde frem til de farver, der bedst kan skabe de følelser, som dit firmas budskaber også har til hensigt at skabe. Det skaber konsekvens og tydelighed i kommunikationen med den hensigt, at så mange kunder som muligt i din målgruppe forstår dine budskaber så klart, at de reagerer positivt i form af interesse for og køb af dine ydelser.
Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til relevante farver, som kan anvendes til bestemte budskaber på din webløsning. I den forbindelse er det vigtigt at afgrænse brugen af farver, således at farver bliver en diskret understøttelse af budskaberne.
Hjemmeside – udarbejdelse af indhold
Har du brug for hjælp til udabejdelse af indhold til din webløsning, så tilbyder jeg følgende løsninger til primært hjemmeside og sekundært til øvrige online medier:
- Tekstforfattelse inklusiv metatags og lignende til seo
- Billedbehandling
Beskrivelse af løsninger vedrørende udarbejdelse af indhold til hjemmeside.
Med knap 25 års erfaring i tekstforfattelse og mere end 10 års erfaring med søgemaskineoptimering kan jeg forfatte sælgende tekster til din hjemmeside.
Har du en webshop tilknyttet, kan jeg også forfatte dine varebeskrivelser. Teksterne bliver primært udformet, så de forklarer dine ydelser og beskriver de fordele, som dine kunder kan forvente at få, når de køber ydelser hos dit firma.
Når jeg skriver tekster til din hjemmeside, så bliver budskaberne målrettet din målgruppe samtidig med, at hver sides tekstindhold bliver opbygget, så det samtidig lever op til de krav, som især Google stiller og lægger vægt på for at klassificere indholdet som værdifuldt for de kunder, der besøger din hjemmeside.
Teksterne vil samtidig indeholde de elementer, der medvirker til at strukturere tekstopbygningen. Disse elementer har som hovedregel tillige en positiv effekt på søgemaskineoptimeringen.
I forbindelse med tekstforfattelse er det ofte hensigtsmæssigt at starte med at udarbejde en menustruktur og hjemmesidenavigation, da det danner grundlag for de sider, som hjemmesiden skal indeholde. Det kan dermed tjene som en disposition for de sider, der skal indeholde de tekster, som jeg skal forfatte.
Jeg foretager også billedbehandling, når det sker i forbindelse med tekstforfattelse såvel som opsætning af en hjemmeside.